Hjaltelin laver ny kommunikation til Danske Spil

peng

Denne gang gælder det Eurojackpot, hvor de helt store penge er på spil. Bacon har produceret. Se filmen her.

Mens Lotto i sin nye kommunikation udviklede videre på “Tænk hvis du vandt …” ved at lade nogen komme ind i andres drøm, så er den nye kommunikation blevet den store drøm. For det er jo også i dette spil, de helt store penge er på spil.

Hjaltelin Stahl står bag lige som på Lotto, og Bacon har produceret den nye film i kampagnen, som fra i dag kommunikeres på tv, online og i bio. Konceptet er tænkt på tværs af medier.

”Det er helt utrolig store penge, man kan vinde med Eurojackpot. Det budskab har vi dramatiseret, så det er tilpasset hvert medie på måder, vi glæder os til at vise over de næste uger og måneder. Vi er meget glade for resultatet, og nu glæder vi os til at følge danskernes modtagelse,” siger Maja Hartmann, partner i Hjaltelin Stahl.

Marketingchef Anette Bøje, Danske Lotteri Spil supplerer:

”Vi har savnet en mere selvstændig positionering for Eurojackpot, så efter den succesfulde lancering af det nye Lotto-univers, er det en fornøjelse at sætte dette nye skib i søen. Vi synes det nye univers rammer tonen i Eurojackpot spot on. 63 millioner kroner,  eller 126 millioner som det er lige nu, det er store penge. Rigtig store penge.”

https://www.youtube.com/watch?v=M3BavH0LcCQ