Hjaltelin Stahl hyrer bot til at headhunte

Emil Nørlund
emil@bureaubiz.dk

Det københavnske bureau har udviklet en headhunting chatbot, der skal svare på spørgsmål fra studerende, der gerne vil i praktik.

Hjaltelin Stahls nye mekaniske medarbejder hedder Herbot. Og i modsætning til bureauets sædvanlige medarbejdere af kød og blod, er bureauets nye mand klar på at chatte 24/7.

På grund af fremdriftsreformen, snørklede SU-regler samt det faktum at et stigende antal virksomheder har set lyset i praktikanter – er der de senere år kommet mere og mere rift om dem.

For at skille sig ud har Hjaltelin Stahl  valgt at tage en teknologisk kreativ vinkel på rekrutteringsprocessen af nye praktikanter til efteråret.

Chatbotten Herbot vil føre de nysgerrige igennem et par spørgsmål for at lære ansøgerne bedre at kende, og vise dem hvor i virksomheden de skal søge.

Maja Hartmann, der er director of marketing and communication og partner på Hjaltelin Stahl, fortæller om nytiltaget:

“Der er altid rift om de studerende, der gerne vil i praktik, og da vi vil have fat i de bedste, har vi ansat ekstra hænder til at hjælpe”.

Maja fortsætter:

“Vi har valgt at gå live med Herbot – en headhunting chatbot – for at få fat i de unge, hvor de er. Der er ingen tvivl om at chatbots er en af fremtidens platforme, og vi oplever allerede stor interesse blandt vores kunder. Det faldt os derfor naturligt, at vi skulle lave en headhunting bot”.

Bureaubiz har prøvet at chatte lidt med Herbot, hvilket var særdeles opløftende:

 

Sjov og ballade med Herbot.

 

Ifølge Maja har Hjaltelin Stahl de sidste par år haft stor succes med at ansætte praktikanter, og mange af de tidligere praktikanter er også stadig at finde på bureauet i dag.

 

Selv en chatbot er til falds for lidt god gammeldags smiger.

 

Hvis du også har lyst til et uforpligtende palaver, kan du også tage en skriftlig svingom med chatbotten Herbot her: