Af Pia Osbæck pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Udover at levere is ved dørene, vil Hjem-Is også til at være distributør af varer, som kunderne bestiller på nettet hos andre virksomheder.

Hjem-Is, der for et halvt års tid siden blev overtaget af Viking-Is vil ikke længere nøjes med at køre rundt med egne varer.

Konceptet udvides til også at levere varer for andre, som kunderne har bestilt på nettet.

Det giver god mening, siger Bruno Christensen, Retail Innovation Scandinavia, til Børsen. Han tilføjer, at Hjem-Is har et fungerende net til distribution af f.eks. frostvarer og det vil give mulighed for en billig distribution.

Fokus er dog lige nu på at få fusionen på plads, siger en af ejerne Frank Jørgensen Waller til avisen:

”Først skal vi have tilpasset forretningen og optimeret samarbejdet med vores ti franchisetagere osv. Derefter går vi i gang med at udvikle forretningen. Omsætningen kan helt klart blive til mere, men vi vil tage det step by step”.

Børsen, p. 12.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club