Forbrugslånreklamer handler ofte om at opfylde folks drømme. Det gør denne kampagne fra Sparxpres også, men samtidig gør den forbrugeren opmærksom på ulemperne ved at låne penge.
“Kampagnen stiller skarpt på de potentielt ødelæggende konsekvenser af at optage dårlige forbrugslån, og den opfordrer kunderne til at reflektere over deres økonomiske valg,” siger producer i Holy Ravioli, Kristian Ussing, som har udviklet konceptet sammenmed instruktør Kristian Boysen med brug af humor.
I reklamefilmen udforskes følelsesmæssige aspekter af at være ‘bundet’ af dårlige lån, og den tjener som et værdifuldt værktøj til at skabe dialog og bevidsthed om de potentielle faldgruber ved at vælge det forkerte forbrugslån, skriver Kristian Ussing.
Filmen bliver vist online og på webtv og kanpagnen er netop startet.
Sparxpress er en del af Spar Nord og tilbyder private forbrugslån samt finansieringsløsninger med mulighed for delbetaling og kredit i forbindelse med køb af varer hos danske webshops og forretninger.