Af Peter Engholm peter@bureaubiz.dk

78 danske arbejder udløste 21 shortliste-placeringer på 1. dagen ved EM i reklame. Mange gengangere fra årets tidligere konkurrencer.

Har man fulgt de danske arbejder i de internationale reklamepriser i løbet af året, så følger der en nærmest betryggende gamle-kendinge følelse med, når man ser de første seks shortlister ved Eurobest 2008.

Festivalen afholdes af Cannes-organisationen i Stockholm, mandag-onsdag, og ud af 78 indsendte danske arbejder er det blevet til shortliste-placeringer til de 21.

&Co og Bianco Footwear tog sig af samtlige 4 danske nomineringer i Print – i sidste uge blev til bronze ved Epica for samme konstellation.

Saatchi & Saatchi fik ved Epica sølv for Parkinsonforeningen i promotions-kategorien, mens samme kampagne er Eurobest-nomineret i Media og i Sales Promotion.

Uncle Grey står for 6 af 21 danske shortlister – og her går Fakta, Axe og WWF igen fra sidste uge.

På samme måde har Scandinavian Designlab bl.a. ved Cannes-festivalen demonstreret shortliste-potentiale med designet for Paristexas.

Kun godt hvert femte arbejde slap gennem nåleøjet til shortlisterne i de første seks kategorier – 847 ud af små 3.979), og på den baggrund klarer dansk kreativitet sig foreløbig godt, med en nominering til mere end hvert fjerde arbejde. Kun i Direct-kategorien udeblev skulderklappene: 7 tilmeldte danske arbejder, men ingen kom videre på shortlisten.

Danske shortlisteplaceringer ved Eurobest 2008

Print:

  • &Co – 4 x Bianco Footwear (girls 1, girls 2, boys 1, boys 2)

Outdoor:

  • Uncle Grey – 3 x Fakta (puzzle, alphabetical order, long text)
  • Saatchi & Saatchi – 2 x Reef n’ beef (cow, chicken)
  • Uncle Grey – WWF (Tarzan)
  • Uncle Grey – Axe deodorant (1 man vs. 6000 women)

Media

  • Uncle Grey – Peugeot (picky hitchhiker)
  • Mediacom – TDC (best national gamer)
  • Saatchi & Saatchi – Dansk Parkinsonforening (parkinson’s apartment)
  • Mediaedge:cia – Scleroseforeningen

Sales promotion

  • Saatchi & Saatchi – Dansk Parkinsonforening (parkinson’s apartment)
  • Robert/Boisen & Like-minded – Puma (xray: under the skin)

Design

  • Scandinavian Designlab – Paristexas
  • Scandinavian Designlab – 2 x Nørrebro Theater
  • &Co – Chi chi potter gallery

Kommentarer

  1. Jo, Saatchi & Saatchi fik en Epica bronze i Press. Men det var for Quiksilver.
    Dansk Parkinsonforening fik Epica Sølv i Promotions 🙂
    Hvis nogen som helst skulle være interesserede…

    🙂 Silas/Saatchi & Saatchi

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club