Melbourne i Australien kommer til at rumme den sydlige halvklodes største Ikea-varehus, og det skal markedsføres.
Og det kommer til at ske med et vældigt angreb på kedelig indretning – faktisk i bogstaveligste forstand angreb, for det australske bureau The Monkeys har skabt en film, hvor et stort antal statister med tydelig inspiration fra Mel Gibsons Braveheart samles uden for en lille by, hvorefter de med skrig og skrål angriber byen med produkter fra Ikea som våben.
Kampagnen er første udtryk i en ny brandplatform, der er under udarbejdelse.