Af Peter Engholm 25@mail.dk

Filmen med Sunny Beach-testen følger Epica-guld og Eurobest-bronze op med en Clio-nominering.

Pigen, der hamrer et IKEA-køkken igennem i frustration over sine forældre, er for ung til at tage til Sunny Beach. Til gengæld kommer hun, forældrene og filmen fra Hjaltelin, Stahl & Co rundt omkring i verden.

Sidste år vandt Sunny Beach-testen guld ved Epica, og det blev siden fulgt op af en bronze ved Eurobest. Nu kan turen så gå til New York i slutningen af maj, for filmen er nomineret i Tv/Cinema/Digital-kategorien ved Clio.

Teenageren med rejseforbudet og det arrige skrig er som eneste danske film-repræsentant oppe imod bl.a. 17 film fra USA, 7 fra Frankrig, 5 fra Storbritannien og 4 film fra Tyskland.

Der mangler endnu et par shortlister, men hidtil er eneste andet danske islæt på shortlisterne fra Scandinavian DesignLab, der har fået nomineret deres design for Republipue-teatret.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club