Danske kampagner, som jeg er misundelig over, at jeg ikke har haft en finger med i … den er svær. Lige nu er der faktisk kun én film, som jeg glæder mig over, når jeg ser reklamer.
Jeg må indrømme, at det i skrivende stund mest er en straf at se reklamer i tv – så langt er der mellem det gode. Så meget desto større er smilet, når jeg ser min egen datter gå amok i et Ikea-køkken, fordi hun ikke må tage til Sunny Beach og gøre alt det, man nu gør sådan et sted.
Det er morsomt for det første; det er velspillet og velcastet. Nedtonet og derfor sjovt på en befriende skandinavisk måde. Og for det andet så er det ualmindelig godt ramt: Helt almindelig, genkendelig hverdag. Det er jo mig, der står i det køkken sammen med min familie. Det er en lille snas af mit liv, der er nogen, der har fundet det værd at filme og sende i tv.
Og det er god kommunikation, synes jeg. At koble en meningsfuld, lille hverdagsfortælling med et produkt på en overraskende og alligevel naturlig måde. Og så bliver der endda berettet om en relevant feature samtidig: Holdbarhed. Det er jo lige efter lærebogen, og derfor altid enormt svært.
At det så igen er Ikea, der står bag er jo både irriterende og skønt. Det er jo tankevækkende, at de samme brands igen og igen laver god kommunikation uanset bureauet, mens andre insisterer på at kede deres publikum. Dét forstår jeg ikke. Men Ikea-filmen ville jeg gerne ha lavet.
