Københavneri? Sådan vil nogen nok karakterisere det. Om det er tilfældet eller ej bliver en trossag, men det er et fakta, at de jyske bureauer klarer sig dårligt i den image-analyse, som MyResearch og Bureaubiz har gennemført.
Uncle Grey er et kreativt højt profileret og prisvindende bureau, mens Recommended er Danmarks tredjestørste bureau. Et tredje Århus-bureau er enVision, der er landets fjerdestørste reklamebureau. Men når det gælder imagemålingen lander de klart uden for Top 15.
Kendskabet til dem er på ca det halve af Kunde & Co (enVision 51 pct. og Recommended 43 pct.) og under 5 pct. ville invitere dem til en pitch, hvis de skulle afholde en sådan i dag. Når det gælder de otte kvalitative imageparametre lider de den tort, at mellem 70 og 80 pct. af annoncørerne ikke knytter nogle af udsagnene sammen med bureauerne.
På Brandstyrke (kendskab og invitation til pitch) kommer enVision på en 25. plads, mens Recommended bliver nr. 32.
På Brandposition (kvalitative imageparametre) bliver Recommended nr. 28, mens enVision bliver nr. 38.
Uncle Grey klarer sig bedre end de to store. Kendskabet er 62 pct. og 12 pct. giver dem en god chance for at blive inviteret med til en pitch.
På Brandstyrke bliver Uncle Grey nr. 14, mens bureauet placerer sig som nr. 22 på Brandposition.
Kendskab til udvalgte Jyske bureauer. Listet efter deres placering på den samlede liste.
- 15. Uncle Grey 62 pct.
- 26. enVision 51 pct.
- 34. Par No. 1 44 pct.
- 35. Recommended 43 pct.
- 38. 727 Communications 40 pct.
- 46. Midtmarketing 29 pct.
- 52. Scanad Evolution Agency 24 pct.
Et enkelt fynsk bureau:
- 10. Nørgaard Mikkelsen 70 pct.
Nr 1. i kendskab er Kunde & Co med 90 pct.
Analysen: Der er udsendt mails med unikke links til spørgeskemaet til adresser i Dansk Annoncørforenings mailbase. 108 har besvaret hele undersøgelsen.
Brandstyrke er sammensat af hjulpet kendskab og antallet af annoncører, der tilkendegiver at ville invitere bureauet, hvis der skulle gennemføres en pitch.
Brandposition bygger på otte kvalitative imageparametre, hvor respondenterne kan tage stilling til, om et udsagn passer på bureauet. Størrelsen på kendskab til bureauet har ingen betydning. Hvis halvdelen af dem, der kender bureauet vurderer, at det er kreativt stærkt, bliver det noteret som 50 pct., der tildeler bureauet kreativ styrke.
Hele rapporten koster 3950 kr. og kan bestilles hos MyResearch.dk/mycontacts