Interflora-kampagne dæmmer op for datalækage

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

En ny film fra Interflora i Danmark tapper ind i dataskandalerne. &Co blev for nylig bureau for Interflora i stedet for Brandhouse. Det er dog ikke dem, der er det kreative bureau bag filmen.

Med Cambridge Analytica skandalen og russiske hackere, er der en frygt for at få ens data misbrugt.

Det tema bruger Interflora i sin kampagne op til Mors Dag.

 

Der er nemlig nogen, der ved mere om forbrugerne end teknologi-koncerner og lyssky regerings-tjenester – nogen, der kan skade ens omdømme, hvis hemmelighederne bliver afsløret.

“Danskernes data-frygt er højaktuel, og vi gør samtidig opmærksom på den person, der bare ved mere, og som har potentielle pinligheder på lager. Tænk hvis billederne fra familiealbummet blev lagt ud på nettet,” siger Zvi Goldstein, der er marketingdirektør i Interflora Danmark.

Filmen, der netop er lanceret, har et bud på, hvordan man kan dæmme op for data-lækage. Og det er en god dag at gøre dette på Mors dag, søndag den 13. maj, mener Interflora.

“Mors dag er årets ubestridt største salgsdag for Interflora. Og vi minder om, at der måske er nogle, der fortjener opmærksomhed – og at det kan gøres med blomster. Vi gør det med et glimt i øjet – også selv om afsættet er seriøst,” siger Zvi Goldstein.

Nyt bureau
For nylig blev &Co bureau for Interflora i stedet for Brandhouse, som har været bureau de seneste 8 år.

Det er dog ikke &Co, der står bag kampagnen, men Interfloras bureau det seneste år, inden for bl.a. SoMe, Mediacom Beyond Advertising, der står bag det kreative koncept på filmen, mens Entrance har produceret.

Credits
Client: Interflora Danmark
Advertising Agency: MediaCom Beyond Advertising
Strategist: Rasmus Fisker
Creative Director: Katrine Granholm
Creatives: Andreas Arnaa, Christina Anaya, Jesper Sichlau
Account Manager: Kristina Juhl Brogaard
Film Production: Entrance Film
Director: Mats Stenberg
DOP: Anders Nydam
Edit: Thorbjørn Münter
Producers: Ejlers / Milt