Interfloras nye bureau debuterer med dårlige vittigheder

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

PONG blev valgt som bureau for Interflora for nogle måneder siden. Her er den første kampagne fra bureauets side, der skal sælge øl og gin til fars dag.

Dette års Interflora-kampagne som oplæg til Fars dag er en dårlig joke. Eller rettere sagt mange dårlige jokes. Eller endnu mere præcist: Mange dårlige far-jokes.

Det er PONGs første reklame for Interflora, siden de blev valgt som bureau for nogle måneder siden. Før det var &Co. bureau.

Formålet med kampagnen er naturligvis at minde danskerne om, at de skal huske at sende en kærlig hilsen til deres far – gerne i form af Interfloras øl, gin eller gavekurve.

Og det skal altså ske ved, at man hylder fars dårlige humor, som der står i pressemeddelelsen.

Kampagnen består af fire videoer (se nedenfor), som køres ud på flow-tv, programmatic tv, adressable-tv, YouTube, Facebook, Instagram og display-annoncering. Derudover benytter Interflora også nyhedsbreve og -udsendelser og SEO/SEM-annoncering.

Kampagnen er netop startet og løber til og med Fars dag den 5. juni.