iProspect udvider samarbejde med Google

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Bureauet er blevet certified partner på Google Analytics for derved at kunne udvide rådgivningen.

iProspect, der indgår i Aegis Media har indgået et strategisk samarbejde med Google ved at blive Google Analytics Certified Partner (GACP).

”Search marketing er en effektiv måde at skaffe højt kvalificeret og relevant trafik til en hjemmeside” siger Rasmus Keiding, Search Director hos iProspect og fortsætter:

”Men for at opnå det fulde udbytte af denne trafik, skal selve hjemmesiden kunne konvertere trafikken til salg og leads. Derfor har det været vigtigt for os, at udbygge vore services til også at omfatte webanalyse og konverteringsoptimering, da det er discipliner, som i  høj grad  efterspørges  af  virksomheder,  og  som  fuldender værdikæden i digital  performance marketing.”

Som GACP tilbyder iProspect Danmark en vifte af services, som hjælper kunder med at få mest ud af Google Analytics, herunder strategier for online måling, avancerede implementeringer, mediaanalyser, website- optimering etc. GACP-programmet er et højt kvalificeret globalt netværk af virksomheder, som er eksperter i Google Analytics.

GACP’ere er omhyggeligt udvalgt og afprøvet af Google, for at sikre, at de imødekommer strenge kvalificeringsstandarder.