Du bliver en del af den øverste ledelse og får ansvaret for et område med høj faglighed,
dygtige specialister og flere teamledere med fagligt ledelsesansvar.
Opgaven er ikke at starte forfra, men at sætte retning, skabe sammenhæng og udvikle kommunikation,
fundraising og medlemsudvikling, så Danmarks Naturfredningsforening står endnu
stærkere i de kommende år.
Som kommunikations- og fundraisingchef får du en central rolle i at omsætte
organisationens strategiske ambitioner til konkrete prioriteringer og resultater.
Du skal udvikle den tværgående indsats på tværs af presse, kampagner, digitale medier,
medlemskommunikation, magasin og fundraising, styrke organisationens samlede
gennemslagskraft og sikre, at kommunikation og fundraising i endnu højere grad
understøtter både den politiske indflydelse og den fortsatte medlems- og indtægtsvækst.
Samtidig bliver det en vigtig opgave at udfordre vante arbejdsgange, udvikle nye
kommunikationsgreb og engagere endnu flere mennesker i naturen og Danmarks
Naturfredningsforening.
Stillingen er for dig, der motiveres af at udvikle organisationer gennem mennesker.
Dig, der trives tæt på de strategiske beslutninger og kan omsætte ambitioner til tydelig
retning, skarpe prioriteringer og konkrete resultater.
Dig, der ser muligheder, hvor andre ser vaner, og som kan skabe følgeskab blandt stærke fagligheder uden at miste tempo eller retning.
Vil du dykke dybere ned i rollen, ansvarsområderne og Danmarks Naturfredningsforening,
kan du besøge vores rekrutteringsunivers.
Ansøgning sendes her: https://rekrutteringsunivers.com/dn/Ansoegning “
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte partner i Bridge Consulting Mia Hvilshøj på tlf. 22 45 15 76 eller direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby på tlf. 22 20 08 01.
