Ansøgningsfrist:

30. september 2026

Strategisk projektleder @TEN-4

Kulturen flytter sig hurtigt, og det samme bør din recommendation media strategi. Hos TEN-4 erstatter vi fine mavefornemmelser med dybdegående dataanalyse fra de platforme, hvor målgruppen faktisk befinder sig. I krydsfeltet mellem content, data og strategi hjælper vi brands som Netflix, Matas, VEO, Bolia, Metroselskabet, DR etc. med at omdanne digitale indsigter til langsigtede kanalstrategier og reel forretningsværdi.

Vi er i vækst, og vi leder derfor efter en erfaren strategisk projektleder, der kan tage ansvar for vores største kunder, sætte retning for et team og stå i front, når indsigterne skal ud over rampen. En, der er lige så skarp i kundemødet som i analysen, og som får ting til at ske.

Hvad du kommer til at lave:

Du får det overordnede ansvar for en portefølje af vores vigtigste kunder og for de projekter og mennesker, der leverer på dem. Det betyder fx:

  • At lede analyse- og strategiforløb fra første briefing til den præsentation, der sætter den strategiske retning for kunden.
  • At være kundens strategiske sparringspartner og go-to person, der ser muligheder før dem selv og udvikler samarbejdet over tid.
  • At sætte retning for et team af projektledere og analytikere og sikre, at fremdrift og kvalitet hænger sammen.
  • At forvandle komplekse indsigter og data til klare, skarpe og visuelt stærke præsentationer og formidle dem for vores kunder.
  • At arbejde tæt sammen med vores analyseteam og ledelse, så det, vi finder i dataen, bliver til strategi og nye projekter.

Vi leder efter dig, der:

  • Har solid erfaring som strategisk projektleder, key account manager eller konsulent/rådgiver fra bureau, mediehus, tech eller lignende, og har haft kommercielt ansvar for kunder.
  • Har stærke præsentationsskills og elsker at være på! Du kan holde et rum, har styr på storytelling og få selv komplekse budskaber til at lande enkelt og overbevisende.
  • Er kommerciel i din tilgang og har blik for, hvor et samarbejde kan vokse, og hvordan man får det til at ske.
  • Tænker analytisk og er tryg i dataforståelse. Du kan læse en analyse kritisk, stille de rigtige spørgsmål og se, hvad der er vigtigt for kunden.
  • Har erfaring med at lede andre og skaber struktur, retning og kvalitet, også når tempoet er højt, deadlinen kort og projekterne komplekse.
  • Kommunikerer professionelt og naturligt på både dansk og engelsk.
  • Brænder for digital kultur, content, data og strategisk arbejde, og synes det er spændende, hvordan algoritmer, digital adfærd og subcommunities fungerer.
  • Bruger AI ubesværet i din hverdag til at arbejde skarpere og hurtigere.

Hvad du får hos os:

  • Fantastiske kunder og projekter, du vil være stolt af at stå i spidsen for.
  • Et af Nordens mest specialiserede teams inden for strategi, data og content, og et analyseteam i ryggen, der giver dig et forspring i hvert eneste kundemøde.
  • En rolle med reel indflydelse på, hvor TEN-4 skal hen, og tæt samarbejde med ledelsen.
  • Søde kolleger med høje ambitioner og stærk samarbejdskultur.
  • Fleksibilitet, udvikling og masser af nørderi inden for strategi, data og content.
  • En hverdag, hvor vi arbejder seriøst, men aldrig kedeligt.

Klar til at joine os?

Så send dit CV + en ansøgning til stine@ten4.ink.
Vi gennemgår ansøgningerne løbende og inviterer kandidater til samtaler i løbet af september.

Ansøgningsfrist: 30.09.26.
Vi glæder os meget til at høre fra dig ✨

Virksomhed

TEN-4 ApS

Stillingsbegtegnelse

Strategisk projektleder

Kontaktperson

Stine Lundbak Ravn

Telefon

30100101

Website

www.ten4.ink/

Adresse

Thoravej 24, st.
2400 København

Ansøgningsfrist

30. september 2026