Jobindex markedsførte sig ud af krisen

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Samtidig spurgte firmaet den vigtigste kunde, hvordan produktet skulle se ud og indrettede sig efter det.

Da finanskrisen gjorde sit indtog, reagerede Jobindex anderledes end konkurrenterne. Jobportalen annoncerede sig ud af krisen i modsætning til Jobzonen og Stepstone.

Det fortalte Jonindex’ stifter, Kaare Danielsen, ved et arrangement for iværksættere i går, skriver Berlingske.

Samtidig gik de ud og spurgte en af deres største kunder, Mærsk, hvad de ønskede af Jobindex som leverandør.

”Det rettede vi så ind efter, fordi vi tænkte, at hvis Mærsk gerne ville have det, så var der nok også andre store, der efterspurgte samme service,” sagde Kaare Danielsen.

Han mente desuden at det var essentielt at være blandt de to største på markedet, for det er dem som kunderne husker og derfor begyndte Jobindex at annoncere aggressivt især på tv.

Den øgede annonceudgift kostede selvfølgelig et større overskud på kort sigt, men i længden kunne det betale sig.

Jobindex gik fra 33.000 annoncer før finanskrisen til 13.000 annoncer. Da den værste krise var ovre, var Jobindex på grund af annonceringen, den mest kendte jobportal, fortalte Kaare Danielsen. Derefter købte de Stepstone og satte sig på to tredjedel af internetjobmarkedet.

Berlingske Business, p. 19.