Det vil nok ikke overraske nogen, at man også i december poster flere billeder end videoer. Men det kan undre, at de mest populære Youtubere også poster flere billeder end videoer.
Det kunne Billedbladet lære noget af. Der er nemlig ikke meget billede over Billedbladet. I hvertfald ikke når de er på Facebook.
Her poster de sjovt nok videoer mere end dobbelt så ofte, som de poster billeder. Graver man lidt dybere for at forstå Billedbladets adfærd på de sociale medier, viser det sig, at når de holder sig på måtten og uploader billeder, performer billederne dårligere.
De får nemlig næsten 4 gange så mange likes på videoer som på billeder. Noget af et paradoks. For hvorfor poster Youtuberne så fotos oftere end video?
Husum, Brohave, Armin, Eidu Miller og Kristine Sloth poster i snit fotos 30 % oftere end film. Reglen om at videoer virker bedre på de sociale medier, stiller vi os dermed tvivlende overfor.
Og apropos regler og undtagelser så er Inger Støjberg nok den, Billedbladet kan lære mest af: Hvis Billedbladet postede billeder ligesom Inger Støjberg gør det, ville de øge effektiviteten på interaktioner med hele 672,09 %.
Med 46.154 interaktioner i snit kan vi vist godt kalde hendes kontroversielle billeder ret effektive.
Ved at studere forbrugernes adfærd i 746.998.338 SoMe-interaktioner sætter JULEN I TAL tendenser og adfærd i et nyt, lidt sjovere lys. Big Data, Small Data, subjektive analyser, buzz-words og anekdoter i et lunefuldt sammensurium bragt til dig af Orbit Red og INNX. Data fra INNX Social.