Julen i tal 13. december

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Om Netflix og smattede laurbær.

Juletid er kirketid. Skulle man tro. Og selvom 28% af danskerne siger, de går i kirke juleaften, så er der ikke meget at fejre for kirken. 39% vælger nemlig at se Disneys Juleshow i stedet.

Og mens kirken må se sig slået af en genudsendelse på tv, så kan Disney heller ikke hvile på laurbærrene. Faktisk skal Disney til at oppe sig, hvis de ikke vil tabe slaget til Netflix.

Disney får i snit 832 likes, og det er skam flot, men tendensen peger på, at de vil blive overhalet af streaming-tjenesterne på Facebook.

For selv om Netflix taler engelsk på sin danske Facebook-side, får de 915 interaktioner.

Alligevel ender HBO som den store julevinder. Tager man deres bedste posts i december forrige år, er de tre posts tilsammen bedre end alle Netflixs 27 decemberposts. HBO kan dog heller ikke hvile sig på bærrene, det bliver nemlig noget værre smat – det er måske derfor man ikke skal hvile sig på dem. Lauer Bær har i øvrigt en privat profil, så ham kan vi ikke lære noget af.

Det er jo den 13. december, så det ville have været naturligt at tage et kig på Lucia. Og @LuciaOfficial1’s overkrop bouncer skam også derudaf med 181.786 views på hendes seneste cardio-video i slowmotion – men det er en helt anden historie.

Ved at studere forbrugernes adfærd i 746.998.338 SoMe-interaktioner sætter Julen i Tal tendenser og adfærd i et nyt, lidt sjovere lys. Big Data, Small Data, subjektive analyser, buzz-words og anekdoter i et lunefuldt sammensurium bragt til dig af Orbit Red og INNX. Data fra INNX Social.