Julen i tal 17. december

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Om Dronningen, Malthe, YouSee og Lars Løkke.

Af uransagelige årsager blev Lars Løkkes nytårshilsen delt i to på Facebook. Om det var længden eller tekniske årsager, der lå bag, vides ikke. Men det sikrede hele 28% af interaktionerne.

Til sammenligning kom Dronningens nytårstale kun op på 16%. Om det var, fordi man kunne læse hele talen, eller om det var YouSees sorte skærm, der var årsagen, kan vi heller ikke spå om.

Men de 1.2 mio. kunder, der missede talen på Yousee og derfor måtte se sig tvunget til at læse den på kongehusets hjemmeside, blev kompenseret. Det gjorde Lars Løkkes læsere ikke.

Til gengæld betød det en all-time-high i interaktioner på YouSees Facebook-side.

Deres SoMe-ekspert har sikkert gjort sit for at slette og gemme kommentarerne den 31. december og den 1. januar. Og hun har haft travlt, for på kun 48 timer fik YouSee 11.758 kommentarer.

Kigger vi i stedet på vores allesammens Gulddreng, Malthe, så overtog han tronen både fra Dronningen og Lars med 56% af alle nytårstale-interaktionerne. Det kan vi ikke lære meget af. Men Gulddrengen – han skulle måske takke YouSee for at gå i sort.

Ved at studere forbrugernes adfærd i 746.998.338 SoMe-interaktioner sætter JULEN I TAL tendenser og adfærd i et nyt, lidt sjovere lys. Big Data, Small Data, subjektive analyser, buzz-words og anekdoter i et lunefuldt sammensurium bragt til dig af Orbit Red og INNX. Data fra INNX Social.