Julen i tal 19. december

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Om pølsesnak og gris i egen tarm

Der bliver lavet mange pølser i december. Og der bliver snakket endnu mere om dem. Faktisk bliver 14% af samtlige Facebook-kommentarer med pølser i skrevet i december.

Og så skulle man tro, at Tulip og Langelænder deltog aktivt i SoMe-pølsedialogen, men de er næsten ikke til stede i december. Kun 6% af pølsemagernes pølsesnak sker faktisk i december.

Gøl vovede sig ud i en joke om et alvorligt emne i deres pas-på-pølserne-nytårs-post, men det trak kun 20 interaktioner. Til sammenligning giver en æggekage-med-crispy-bacon-post 81 interaktioner.

Alligevel er vinderen af pølsesnak i december Steff Houlberg: Selv når de laver risengrød, laver de pølser. Tykke og hvide pølser, der sikrer 4451 interaktioner alene i december. Resten af pølse-interaktionerne handler ikke om kød alle sammen.

Går man mere i dybden med pølserne, vil man se, at en af de bedst performende pølseposts er Ekstrabladets, der handler om salmonella og gris i egen tarm, men det er ikke en julehistorie, vi fandt egnet til dette medie.

Ved at studere forbrugernes adfærd i 746.998.338 SoMe-interaktioner sætter JULEN I TAL tendenser og adfærd i et nyt, lidt sjovere lys. Big Data, Small Data, subjektive analyser, buzz-words og anekdoter i et lunefuldt sammensurium bragt til dig af Orbit Red og INNX. Data fra INNX Social.