Man skulle tro, at ateister ikke tror på noget. Men en overraskende analyse viser det modsatte. Hele 8% af dem tror faktisk på engle. Holdt op mod de 28% danskere, der tror på englene, er det måske ikke meget. Men de har nok en ting til fælles: de tror sikkert også på de 26% af deres familiemedlemmer, der siger, at deres julegave ikke skal byttes, og bytter den alligevel.
Tror man på engle, kan vel ligeså godt tro på, at den gave, man har givet, sidder lige i skabet. Ligeså tankevækkende er det, at næsten 10 gange så mange danskere tror mere på engle, end de tror på, at Konservative kommer over spærregrænsen. Men det er en anden sag.
Og så er der alle os andre. 1 ud af 3 af bytter en eller flere gaver. Og det løber op i 250 millioner, hvert år. Noget tyder altså på, at vores store smil ikke skyldes gaven, men derimod det lille vigtige byttemærke, der sidder i nakken på paillet-jakken, der er so-last-year.
En dugfrisk analyse viser, at vi er en nation af løgnere. Kun 7% indrømmer, at de lyver mere i julen, og det hænger ikke så godt sammen med, at hver fjerde lige har sagt, at de er glade for gaven – selv hvis den skal byttes. Altså lyver de, når de siger, de ikke lyver. Det vil nok kræve et Ave-Maria eller to, hvis man altså er katolik.
Big Data, Small Data, irrelevant info, buzz-words og anekdoter i et lunefuldt sammensurium bragt til dig af Bureaubiz & The Orbit Agency. Sammen med Norstat har vi lavet en analyse, hvor vi spørger et repræsentativt udsnit af danskerne om deres holdninger og adfærd i julen og kombineret det med data fra: Danmarks Statistik og Kristeligt dagblad