Julen i tal #8 – om at kvæle børn, kræmmerhuse og kalkuner

Peter Engholm
25@mail.dk

Forbruget af kalkuner stiger 2.084% Overgået af sytråd som stiger 3.127% …

Kun 8% af danskerne foretrækker kalkun på bordet juleaften. Selv hvis børnene skulle vælge, så taber kalkunen til både pizza, burger og risengrød. De store vindere blandt fjerkræene er and og gås, mens duerne skraber bunden med kun 1%.

Derfor bliver det ædle dyr kalkunen, kendetegnet ved dens lille kødknap placeret på næbbet, i høj grad eksporteret til Tyskland. Men ved juletid vender de vacuumpakkede kalkuner, lige som trækfugle, alligevel tilbage til Danmark. Faktisk stiger salget over totusind procent i december – tal, der nærmest kun bliver overgået af sytråd. Interessante tal, for med stigningen i svesker tegner der sig et billede af, at sytråden ikke kun bliver brugt til at sætte hanke fast på kræmmerhuse, men også bliver brugt i enden på kalkunen.

Og når vi dingler rundt om juletræet efter at have indtaget 25% mere alkohol end normalt, synger vi “Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet”. Noget tyder på, at sangen burde handle om sytråd i stedet for garn. Men det reflekterer vi nok ikke så meget over; 39% af os har jo drukket mere end normalt. Og hvem ville synge om sveskefyldte tysk-slagtede sammensyede fjerkræ?

Big Data, Small Data, irrelevant info, buzz-words og anekdoter i et lunefuldt sammensurium bragt til dig af Bureaubiz & The Orbit Agency. Sammen med Norstat har vi lavet en analyse, hvor vi spørger et repræsentativt udsnit af danskerne om deres holdninger og adfærd i julen og kombineret det med data fra: Danmarks Statistik