Da Bilka forledes skilte sig af med marketingdirektør Thorbjørn Sejer Jensen, så ligner det et veltilrettelagt skifte. For allerede nu er afløseren klar.
Der bliver tale om Bitten Brun Nielsen, der er fundet hos Jysk, hvor hun var international marketingdirektør.
Samtidig er Jysk allerede i markedet efter en afløser for hende, idet man i fredags slog stillingen op på Linkedin.
Thorbjørn Sejer Jensens afgang kom kort efter, at Mark H. Nielsen blev udpeget som ny adm. dir. for Bilka.
Bitten Brun Nielsen har været hos Jysk siden 2009 men kender Bilka tilbage til 2008, hvor hun var project manager i dagligvarekæden.