Kendiskampen om reklame-touchdown

Sine Patulski,
redaktionsassistent

Bureaubiz vender fokus fra NFL-finalens slag på banen til brands slag i reklamepausen. Se de mest opsigtsvækkende Super Bowl-film her.

Over 100 millioner NFL-fans så Super Bowl i nat, hvor Philadelphia Eagles og New England Patriots dystede hjelm mod hjelm.

Med sådanne eksorbitante seertal, er Super Bowl Finalen så absolut det allerbedste tidspunkt for den amerikanske reklameindustri at slå til med deres mest kreative og dyreste tv-reklamer.

Penge taler
I 2008 lå prisen tæt på 3 millioner dollars, og i dag koster det 5 millioner dollars, hvis man vil have sin reklame med i Super Bowl. Til sammenligning, koster det ca. 2,5 millioner dollars at få sendt en tilsvarende reklame under Oscar-uddelingen.

Og apropos Oscars. I år havde reklamerne, traditionen tro, både kendte fra det forgående års store film, og især også tv-serier, som visuelle trækplastre.

Vi har her fundet de, i vores øjne, fedeste frem til dig.

Vaskemiddel-brandet Tide havde hevet Stranger Things-stjernen David Harbour ind i deres reklame for Tide-vaskemidlet.

Reklamen spiller på humor og det at være med i en reklame på metaniveau.

https://www.youtube.com/watch?time_continue=11&v=doP7xKdGOKs

Amazon kom ind fra højre med Alexa Loses Her Voice, der efterfølgende er blevet vurderet som den bedste reklame til årets Super Bowl ifølge både USATodays online-afstemning The Super Bowl AdMeter og The Kellogg School 2018 Super Bowl Advertising Review.

I filmen mister Amazone’s pendant til Siri sin stemme, og en håndfuld kendisser træder til for at udfylde tomrummet efter hende. Blandt castet er rapperen Cardi B, Gordon Ramsay og Sir Anthony Hopkins.

https://youtu.be/ksnvi6c9sAk

I årets Pepsi-reklame (de har en fast tradition med at annoncere i dette slot) optrådte de tidligere Pepsi-postergirls Cindy Crawford og Britney Spears i en potpourri af film- og musikreferencer.

https://www.youtube.com/watch?v=vlhQkTvDoho

Bud Lights greb var i år at ironisere over Game of Thrones-universet, og den ikoniske drage indgik også.

https://www.youtube.com/watch?v=Zr4md5OqL60

En anden HBO-serie, Vikings, var også repræsenteret i denne reklame for Ram Trucks.

https://www.youtube.com/watch?v=cqg5oc20nxk

Bilproducenten Lexus havde fundet en reklamepartner i Marvel og tog udgangspunkt i den kommende film, Black Panther.

https://www.youtube.com/watch?v=01AEuxSlIMg

Doritos og Mountain Dew hev begge store stjerner ind i deres strømlinede reklamer til årets Super Bowl – i kampen mellem Fire and Ice.

Morgan Freeman er med i Mountain Dews reklame, hvor han laver lipsync over Missy Elliots’ Get your freak on, og Peter Dinklage laver lipsync til Busta Rhymes’ Look at me now i Doritos’ reklame.

https://www.youtube.com/watch?v=lEgTrxXVmoI

En sidste reklame, vi vil give lidt rampelys her, er NFL’s egen reklame, hvor de udfører den ikoniske dans og løft fra filmen Dirty Dancing som celebration for et touchdown.

Den deler pt. førstepladsen med Alexa Loses her Voice på USATodays online-afstemning.

https://www.youtube.com/watch?v=KUoD-gPDahw

Ovenstående var langt fra de eneste stjerner, der ramte tv-skærmene i går. Blandt andre Danny DeVito for M&M, Bill Harder for Pringles, David Schimmer for Skittles og Chris Pratt for Michelob Ultra figurerede også i verdens dyreste tv-sekunder.