Som det første bilmærke i Europa lancerer Volkswagen Danmark nu muligheden for købe bil online. Nu kan du hvorsomhelst og nårsomhelst klare alle faser af et køb af den mest solgte bil i Danmark, via Volkswagens hjemmeside volkswagen.dk/online.
Betalingen kan bl.a. foretages med Dankort eller MobilePay, oplyser Volkswagen, og brandets marketingchef Michael Stein siger:
”Det er tydeligt, at de danske forbrugere allerede køber rigtig mange varer på internettet og samtidig viser analyser, at næsten halvdelen af de 18-34 årige ville købe en ny bil online, hvis muligheden var der. Derfor er tiden inde til at tilbyde kunder at købe deres bil online. Vi tror, at vi kan tiltrække nye målgrupper, som ikke normalt besøger en bilforretning. Vores strategi er, at det skal være sikkert, let tilgængeligt, gennemskueligt og enkelt at købe bil online. Kunderne skal føle sig trygge og det håber vi vores løsning imødekommer.”
https://www.youtube.com/watch?v=kVSfENY36es&feature=youtu.be
MediaCom Beyond Advertising (MBA) har stået for lanceringsstrategi og eksekvering af film, og bureauets chef, Jesper Lysholdt, siger:
”Der er ingen tvivl om, at det nok er den yngre del af bilkøberne, som vil blive mest tiltrukket af muligheden. Og det er en af årsagerne til, at vi har udviklet kommunikation med social deling for øje. Men også fordi vi helt fra start har haft en stor tro på, at nyheden i sig selv var særdeles egnet til at skabe ekstraordinær opmærksomhed og buzz.”
Han tilføjer:
”I virkeligheden syntes vi, at noget af det mest underholdende og dermed opsigtsvækkende lå i at lave en fremstilling af, at det da selvfølgelig er helt normalt, og ikke den store nyhed, at man nu kan bestille en ny bil på nettet – ligesom man jo kan bestille så meget andet online i dag.”
Det var således udgangspunktet, at MBA fik idéen om at lave en tilbygning til en af de karakteristiske pakkebokse fra Post Danmark (nu Post Nord) og så gemme en Volkswagen up! indeni.
Resultatet er blevet en skjult-kamera-video fra pakkeboksen ved City 2 i Taastrup, hvor MBA, med hjælp fra Post Nord og 1080 production, udvidede boksens kapacitet med lidt af en tilbygning.
MBA har foruden deres in-house produktionsressourcer anvendt Entrance Film, og Mathias Hovgaard har instrueret