Lise Skovsted Larsen er vendt hjem til Danmark for godt et år siden efter at have arbejdet som kreativ konceptudvikler og AD’er i udlandet i mange år, og er nu ved at finde sig til rette i Danmark.
Senest kommer hun fra McCann i New York. Før det var hun på Y&R New York, GPY&R Melbourne, Saatchi & Saatchi New York samt har freelance arbejdet i London. Hun har bl.a. arbejdet med kunder som National Geographic, General Mills, USPS, MGM og Wendy’s.
Lars Busekist har taget en samtale med hende om bureaubranchen, og her fortæller hun, at hun ser en stigende tendens til at større virksomheder vil oprette inhouse bureauer. Hun mener også, at flere bureaufolk vil vælge inhousebureauerne.
”Budgetterne er anderledes, der er mindre hierarki, og din leder er din kunde,” siger Lise Skovsted Larsen, og hun tilføjer, at der ikke den samme usikkerhed for, at du ikke får solgt din idé igennem, som der er på de store bureauer.
Det vil samtidig have den konsekvens, at der bliver færre traditionelle reklamebureauer, mener Lise Skovsted Larsen.
I podcasten giver hun også et godt råd til unge, der vil ind i reklamebranchen. Hør podcasten her: