Krise i Par No. 1

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Scanad er sendt i rekonstruktion, og det repræsenterer to af bureauets fem danske afdelinger.

Et af Danmarks største reklamebureauer ser ud til at være i krise. Det drejer sig om Par No. 1 med en bruttoavance i 2009 på omkring 62 mio. kr.

Krisen relaterer sig umiddelbart til Scanad, som man overtog majoriteten af i begyndelsen af 2010. Bureauet havde i 2009 en bruttoavance på ca. 18 mio. kr. og et underskud på ca. 4,6 mio. kr. og blev fusioneret med Par No. 1’s egen afdeling i Århus.

Dermed blev Par No. 1 repræsenteret i København, Odense, Århus, Viborg og Ålborg. Desuden ejer man reklamebureauet Os i København, og der er en produktion i Riga.

I denne uge er det kommet frem, at Par No. 1 lukker ned i Viborg og desuden har solgt sine udstillingsaktiviteter til Expedit.

Nu har Scanad så begæret en rekonstruktion ved Skifteretten. Det er sælgeren af Scanad og nuværende ansvarlig for Odense, Robert Rasmussen, der udtaler sig til Markedsføring – ikke Jesper Søderberg, der leder det væsentlig større bureau i Århus – og han siger, at det er et rent Scanad-anliggende, der bygger på likviditetsproblemer.

I denne uge er det kommet frem, at Par No. 1 lukker ned i Viborg og desuden har solgt sine udstillingsaktiviteter til Expedit.

Nu har Scanad så begæret en rekonstruktion ved Skifteretten. Det er sælgeren af Scanad, Robert Rasmussen, der udtaler sig til Markedsføring – ikke adm. dir. Jesper Søderberg – og han siger, at det er et rent Scanad-anliggende, der bygger på likviditetsproblemer.

Problemerne har ført til afskedigelsen af to medarbejdere ud af ca. 40, mens to andre – heriblandt kontaktdirektør Anders Stampe – har sagt op.

Det fremgår dog ikke, hvorfor moderselskabet ikke har kunnet løse disse problemer, og det har ikke været muligt at få fat i Par No. 1’s øverste chef, Jørgen Hansen, Jesper Søderberg eller Robert Rasmussen.

A-Pressen ejer 20 pct. og her har Bjarne Salomonsen ingen kommentarer ud over, at problemerne i Scanad “er et anliggende som direktionen tager sig af.”

Par No. 1 har endnu ikke aflagt regnskab for 2010, men begge de to foregående regnskabsår tabte bureauet i alt 8 mio. kr. på den primære drift. Det giver et samlet tab på 16 mio. kr.

Rettelse: A-Pressen ejer 30 pct., og det skal understreges, at det er Robert Rasmussen, der er adm. dir. for Scanad