Vertica lander 2024-regnskabet med en forøgelse af bruttoavancen på 15 pct., mens bundlinjen var nogenlunde status quo. Bureauet forklarer selv fremgangen med tillidsfulde kunderelationer og opprioritering af e-commerce hos virksomhederne.
E-handelshuset oplever dog også et usikkert og tilbageholdende marked pga. geopolitiske faktorer som krig, klimakrise, naturkatastrofer og svingende økonomi, fortæller Verticas direktør Jeppe Hansen:
”Der er ingen tvivl om, at usikkerheden i verden og markedet påvirker investeringsvilligheden
hos virksomhederne. Det mærker vi også, og derfor er vi også ekstra glade for at ende ud med et
fint årsresultat i en tid, der er udfordrende for mange bureauer.”
På medarbejderfronten har Vertica øget antallet med ca. 20 kollegaer, så man nu er 152
ansatte på tværs af kontorerne i Aarhus og København.
Samtidig har man i regnskabsåret indgået nye samarbejder med kunder som bl.a. Norlys, Sport24 og Rema Distribution.
Bureauet fremhæver selv i en pressemeddelelse, at e-commerce vinder frem, og at man er stolt af at have vundet Guldprisen til E-handelsprisen for samarbejdet med food service-virksomheden
Hørkram.
”Vi oplever, at e-commerce fylder stadigt mere i vores kunders strategi og prioritering – særligt i
B2B. Det er naturligvis til vores fordel, for e-commerce er fortsat vores absolutte
spidskompetence. Det viste sig også på pris-fronten i år, hvor vores kunder tog hele 6 statuetter
med hjem fra E-handelsprisen, hvilket var ny rekord for os. Så det er vi selvfølgelig stolte af,
ligesom vi er stolte af at have etableret en række nye, spændende samarbejder, som vi glæder
os til at få endnu mere gang i her i 2025,” siger Jeppe Hansen.
Nøgletal for Vertica
- Bruttoavance 143,077 mio. kr. +15,2 pct.
- Bruttoavance pr. medarbejder 986.741 kr. +1,7 pct.
- Lønandel 73,7 (72,3)
- Resultat før skat +11,274 mio. kr. -1,5 pct.
Bruttoavancen er estimeret af Bureaubiz