Det hårde økonomiske klima sætter pres på marketingdirektører i forhold til at forsvare deres arbejde, og i den sammenhæng øges deres fokus på ROI.
Det viser to studier fra Verse Group og Jupiter Research omtalt på Adweek. Analysen er foretaget blandt 101 virksomheder med salg på mere end 1,4 mia. kr.
89 pct. siger, at den økonomiske krise har ført til øget granskning af marketingindsatsen, og halvdelen siger, at ROI er deres første prioritet.
Samtidig viser analyserne tiltagende gnidninger i forhold til bureauerne. 45 pct. svarer, at de i dag bruger mere tid på at håndtere samarbejdet end de gjorde for to år siden.
I England har Institute of Practitioners in Advertising (IPA) udgivet en guide til at beregne ROI rigtigt. Guiden er skrevet af Les Binet fra DDB Matrix, og han peger på, at ROI ikke er beregnet rigtigt i rigtig mange cases – faktisk kun i 39 tilfælde ud af 880 papers siden 1980.
Hans rapport kan findes på www.ipa.co.uk