Det lugter ikke af store og synlige tv-kampagner. Men det behøver heller ikke være der, den største bureauindtjening ligger. Og Horsens-bureauet, Shark & Co glæder sig da også over at have landet tre nye kunder, som er inden for BtB-området.
DanAvl er de danske svineproducenters avlssystem og administreres af Videnscenter for Svineproduktion. Firmaet skal yderligere ud på det globale marked og det skal Shark & Co hjælpe med.
For virksomheden Blade Treatment, der dækker over et samarbejde mellem Klingspor, SlipCon og Eltronic, har bureauet udviklet materialer til lanceringen af en patenteret robot til brug i vindmølleindustrien.
Endelig har Nexans – den største kabelproducent i verden – valgt Shark & Co. som bureaupartner i Danmark. Første opgave er lancering af 2 nye løsninger til det danske marked. Bureauet har udviklet strategi og koncept til positionering af Nexans og lanceringen af produkterne.