Ledelsesskift i Effector

Pressemeddelelse

Ole Fredslund takker af og overlader ledelsen til sin partner gennem 10 år, Elisabeth Tissot Ludvig.

Efter mere end 10 år, og med et velgennemført salg til den norske kommunikationsgruppe Media Bergen AS bag sig, fratræder administrerende direktør og partner Ole Fredslund i PR- og kommunikationsvirksomheden Effector Communications A/S pr. 1. april 2010.

Effectors hidtidige Health Care Director og partner Elisabeth Tissot Ludvig overtager herefter ledelsen af virksomheden.

I forbindelse med ledelsesændringen frasælger Ole Fredslunds sine aktier i selskabet til hhv. Media Bergen AS og Tissot Ludvig Holding Aps.

Ole Fredslund er sammen med Elisabeth Tissot Ludvig medgrundlægger af Effector i 1999 og har som partner og selskabets administrerende direktør været med hele vejen fra den spæde begyndelse til bureauets nuværende position.

For knap tre år siden valgte de to ejere, Ole Fredslund og Elisabeth Tissot Ludvig, at sælge majoriteten af selskabet til den norske kommunikationsgruppe Media Bergen AS, der ønskede at udvide bl.a. dets PR-aktiviteter ud over Norges grænser. Begge partnere fortsatte som ledelse og minoritetsaktionærer i selskabet i salgsperioden på tre år. Denne periode udløber d. 1. april 2010, og herefter vil Elisabeth Tissot Ludvig alene tegne Effector som administrerende direktør.

“Effector er mit ‘barn’, så det er ikke uden vemod, at jeg stopper. På den anden side er der jo ingen, der er uundværlige, og samtidig er timingen perfekt nu, hvor ‘barnet’ er kommet godt i vej med en velgennemført salgsproces og overdragelse af Effector-koncernen lagt bag mig,” siger Ole Fredslund og tilføjer:

“Jeg mener derfor, at tiden nu er inde til at kaste mig over nogle nye udfordringer.

Han fratræder formelt d. 1. april 2010, men går allerede fra d. 18. januar på fædreorlov frem til fratrædelsesdatoen. Ud over at tilbringe tid med sin lille søn Victor Alexander på 1 år vil Ole Fredslund benytte orloven til at forberede sine nye arbejdsprojekter inden for ledelse og kommunikation.