Lego forbyder rock-gruppes musikvideo

Peter Engholm
25@mail.dk

Teenagers klods’ede musikvideo accepteres af Lego, når det gælder YouTube, men ikke når den indgår på en koncert-dvd fra Spinal Tap.

Lego har ifølge Brand Republic forbudt parodi-bandet Spinal Tap at have en video af Lego-mænd, der udfører nummeret “Tonight I’m Gonna Rock You Tonight”, med på en koncert-dvd.

Videoen, der blev skabt i 2007 af den dengang 14-årige Coleman Hickey, er blevet vist 82.000 gange på YouTube – og dét accepterer Lego, fordi det er en “mindre kommerciel brug”.

Men på dvd går den fan-videoen dælme ikke. Her blev den spillet som baggrund til et livenummer.

“Når det gælder en mere kommerciel brug, så må vi huske på, at vi er et trademarked brand, og at vi virkelig må kontrollere brugen af vores brand og vores brand værdier. Vi elsker, at vore fans er så passionerede og så kreative med vores produkter. Men videoen rummede upassende sprogbrug, og den tone passer ikke til vores målgruppe, der er børn 6-12 år,” siger Julie Stern, a talsperson fra Lego Systems, USA-divisonen i Lego Group

Spinal Tap, der slog igennem for 25 år siden med filmen “This is Spinal Tap”, har accepteret kravet og udeladt Lego-delen af koncerterne på tour-dvd’en.

Hickey er skuffet over, at hans Lego-video ikke bliver udødeliggjort på dvd. Han anerkender Legos ret, men synes, at det ærgerligt, at koncernen ikke har lidt mere humoristisk sans.