Med budskaber som “Gadefest på strandevejen: Dorte spenderer kaviar, trøfler og champagne” lancerer LO i dag en print kampagne mod regeringens skatteudspil.
Bag kampagnen står Wasabi samt den faste politiske partner, Per Toftager, Danmarks Mindste Reklamebureau.
“Vi er stolte over, at LO har valgt os til at stå for kampagnen. Vi har før leveret gode resultater for FOA og SF, og det er dejligt, at det er blevet bemærket. Vi har opbygget en stor viden om, hvad der virker, og bl.a. dét gør, at vi kan agere på aktuelle sager,” siger Dennis Pedersen, direktør i Wasabi, i en pressemeddelelse.
Wasabi og Toftager stod SFs seneste valgkampagne, og partiets tilfredshed er udtrykt i, at der allerede nu er lavet aftale til de kommende tre valg. På samme måde har LO fået øjne op for det lille bureau.
“Vi har gennem noget tid haft kig på Wasabi som samarbejdspartner og er glade for, at vi nu får muligheden for at prøve samarbejdet af. Vi er imponeret over, hvor hurtigt bureauet har været i stand til at rykke,” siger Louise Høst, kommunikationschef i LO.
LO har en skatteberegner på www.lo.dk, hvor man se konsekvenserne af skatteudspillet. Et typisk medlem i et af LO’s 18 forbund skal betale 1.900 kr. mere i skat om året, når reformen er er fuldt implementeret, mens direktør med en årsløn på en mio. kr. får 32.081 kr. i gevinst på lavere skatter.
Wasabi har eksisteret siden maj 2007 og drives og ledes af Dennis Pedersen og Venerner Bager. Advances ejer halvdelen af bureauet. Dennis Pedersen er tidligere medejer og medstifter af det, der i dag hedder Hjaltelin, Stahl & Co. Verner Bager kommer senest fra en stilling som marketingdirektør hos IDG.