Af peng

Den første rene krimi-kanal i Danmark er blevet lanceret med bl.a. mordskygger og forbrydelser. Kampagnen skabt inhouse med hjælp fra to bureauer.

SBS Discoverys lancering af ID – Investigation Discovery, der er Danmarks første krimikanal, har bogstaveligt talt har kastet skygger.

Kampagnen rummer ud over trailer, radio, print og plakater også nye elementer, bl.a. om 50 mordskygger fordelt på gaderne i København og Aarhus samt en video, hvor tv-stationen kaprede en buslinje i København og filmede passagerernes reaktion, når de så en forbrydelse uden for bussen – i dette tilfælde en morder, der trækker et lig forbi en bus og ind i sin bil. Filmen kan ses forneden – og på Facebook, hvor den er blevet vist godt 100.000 gange.

Bag kampagnen står SBS Discoverys inhouse kreative samt to mindre bureauer; danske Fosbury og hollandske Dutch Toast. Mediebureauet er Vizeum

SBS Discoverys ide med kampagnen bygger på at kommunikere virkelighedens passion. Overordnet set er indholdet på kanalen i genren ”reconstruction crime”, hvor rigtige sager om mord og andre forbrydelser belyses ud fra ekspertudsagn, interviews med pårørende, ofre eller gerningsmænd, og hvor scener er dramatiseret af skuespillere.

Sendefladen er i prime time opdelt, så hver dag har et tema; Blodig Mandag, Livsfarlig Kærlighed, Mord i familien, Hollywood Crime Night, Virkelighedens Helte, Bag Facaden og søndag er Krimi-eksperterne.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club