Af Emil Nørlund emil@bureaubiz.dk

En selvlysende svensk kampagne af Forsman Bodenfors er, ifølge Malene Lyngbæk fra Operate, så gennemført, at hun både vil have den i sit portfolio og i sit klædeskab.

”De har lavet et produkt og samtidig løst et samfundsproblem.” Malene, som er art director og concept developer i kommunikationsbureaet Operate, er vild med kampagnen ’Watch Your Back’, som er lavet af svenske Forsman & Bodenfors for forsikringsselskabet ’If’.

”Kampagnen er stærk fordi, den er så simpel og umiddelbar. Og så har man samtidig formået at konkretisere en så uhåndgribelig ting som forsikring”, siger Malene om kampagnen, som hun faldt pladask for ved allerførste øjekast.

Watch Your Back kampagnen udspringer i, at der er er mange flere dræbte i trafikken i de mørke vintermåneder i vores svenske broderland. Derfor burde folk altid gå med reflekser på tøjet, men det er det sortklædte folkefærd for forfængelige til. Derfor allierede man sig med tøjfirmaet ’Back’, og lavede en streetwear-inspireret tøjkollektion med indbyggede reflekser.

Malene kender godt til det med ikke altid at gøre det, man udmærket godt ved er det rigtige:

”Det er ligesom med cykelhjelme, som med reflekser på tøjet. Vi ved godt at vi burde have det på, vi gør det bare ikke. Kampagnen har kunnet ændre unges adfærd ved at fjerne barrierer omkring forfængelighed, fordi reflekstøjet er rigtig fedt”, siger hun.

Du kan se casevideoen fra ’Watch your Back’ kampagnen her:

Ikke en one-off

”En sidste ting der også er rigtig fed ved Watch Your Back kampagnen, er at den er campaignable. Den kan laves igen og igen i samarbejde med andre tøjmærker. Sidste år bryggede man videre på konceptet og gjorde det svenske tøjmærke Weekdays selvlysende”, fortæller Malene.

Den tilgang som Forsman & Bodenfors har til at lave reklame, f.eks. med Watch Your Back, er en Malene ofte henter inspiration fra:

”Jeg vil gerne have at vi som bureau laver løsninger, der er ’storydoing’, og som gør en reel forskel. Vi er jo alligevel tvunget til at tænke anderledes for at komme udenom al reklamespammen. Så hvorfor ikke tillægge tingene en ekstra værdi og engagere folk til at ændre adfærd”, slutter hun.

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Bureaurapporten trykt og digitalt
  • Bureaubot
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • To årlige gå-hjem-møder
Køb nu

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ daglige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev