Under overskriften: “Mangfoldighed er sexet” skriver adm.dir. for reklamebureauet Mensch, Bjørn Stene, som også er medlem af Københavns Mangfoldighedsboard et indlæg, hvor han plæderer for, at virksomhederne prioriterer mangfoldighed.
Han argumenterer for, at blandt andet københavnske virksomheder skal ansætte ansøgere af anden etnicitet, tro og seksuel observans.
Bjørn Stene skriver, at virksomhederne vil blive kulturelt rigere og attraktive for unge, som er interesserede i at blive ansat i virksomheder som Apple og Google på grund af deres mangfoldighedskultur.
Samtidig vil det bidrage til at gøre København til verdens mest mangfoldige og inkluderende by (Børsen, p. 2).