Mannov opruster i Sverige

FiG

Bureauet fusionerer med et svensk PR-bureau med henblik på at blive bedste digitale PR-bureau.

Mannov, der har haft virksomhed i Sverige siden 2000, har en ambition om at blive bedste digitale PR-bureau i Sydsverige.

Realiseringen tog man hul på i sommer, hvor bureauet gik sammen med First Flight Communiations, og nu fusionerer man så Samurai PR ind i virksomheden.

“Der er to vigtige grunde og mål med vores nye set-up. Det ene er at løfte Mannov Sverige, så vi kan blive det sydlige Sveriges førende public relations firma, i hvad vi kalder “dialog-pr” og digitale medier, men uden at vi mister fokus på det traditionelle public relations-arbejde. Den anden grund er, at vi er stærkere og bedre rustet sammen med andre, der arbejder med lignende udfordringer, men bruger andre metoder,” siger Mannovs direktør og partner Steffen Lüders.

Samurai PR går ind i Mannov med nye konsulenter, herunder Fredrik Westman, partner i Samurai PR, og Matt Tönnheim, stifter af Samurai PR. Begge bliver en del af den nye bestyrelse og bliver partnere med Per Frejd og Carl-Magnus Cronholm, First Flight.

Også Steffen Lüders vil indgå i Mannovs svenske bestyrelse.