Det danske bureau, f.reklame, har indgået samarbejde med det internationale bordtennis forbund (ITTF) og Total Sports Asia om eksklusivt salg af sponsorater til skandinaviske virksomheder.
Bordtennis er, hævder buerauet, blandt de tre mest populære sportsgrene i verden. Alene i Kina har bordtennis den stærkeste gennemtrængning, både hvad angår seertal, og antallet af spillere. Knap 300 mio. af landets indbyggere oplyser, at det er deres foretrukne sport, og 75 pct. alle kinesere siger, at de er interesseret i bordtennis.
“Vi er glade for at kunne tilbyde skandinaviske kunder denne mulighed i Asien, med hovedfokus på Kina. Sponsoratet henvender sig til virksomheder, der gerne vil eksponeres på det asiatiske marked og få en direkte kontakt til en meget bred og interessant kundegruppe,” siger Mads H. Frederiksen, adm. direktør i f.reklame, i en pressemeddelelse.