Marketingchef stopper hos Endless Jewellry

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Ud over Mikkel Berg forlader to andre topchefer også smykkefirmaet.

For nogle månder siden stoppede Endless Jewellrys stifter Jesper Nielsen, aka Kasi-Jesper, efter en intern magtkamp.

Nu stopper resten af den øverste topledelse i smykkefirmaet. Det skriver Børsen.

Det gælder således også Mikkel Berg, der havde titel af global marketingchef. Herudover har topchef Paul Moonga og finansdirektør Hans Jørgen Krabbenhøft valgt at stoppe.

Hvad angår Mikkel Berg så har hans karriere de senere år har været lidt turbulent.

På få år har han været ansat i 3 smykkefirmaer. Indtil sommeren 2014 var Mikkel Berg marketingdirektør i Pandora, hvorfra han kender Jesper Nielsen.

Efter at være blevet fyret på grund af en omstrukturering blev han marketingdirektør i Julie Sandlau og i august sidste år blev han så hentet til Endless Jewellry af Jesper Nielsen.

Endless Jewellrys nye topchef bliver Ulrik Rasch og han siger til avisen:

”Vi må erkende, at det nok er gået for hurtigt i Endless. Det betyder, at vores top- og bundlinje ikke hænger sammen, og det skal vi have styr på. Endless skal være et mere sundt selskab, end det var i går”.

For en måned siden fyrede Endless en fjerdedel af sine ansatte på hovedkontoret.

Børsen, p. 12