Mediabrands-gruppen, der bl.a. består af IUM og Marvelous, har ansat Kristoffer Borg Petersen som ny Head of Digital Clients.
Det digitale ledelsesteam i Mediabrands og IUM tegnes således fremover af Kristoffer Borg Petersen og Head of Digital operations, Katrine Grandahl.
Om ansættelsen siger Chief Digital Officer Michael Ingemann, Mediabrands:
”Vi skal være vore kunders sparingspartner i alle aspekter af deres digitale forretning, og det kræver, vi stiller med forskellige profiler. Her er Kristoffer nærmest den perfekte kandidat. Han forstår medieverden, han kender til mediesalg fra kundesiden, og han er hjemme i digital forretningsudvikling, herunder hvad digital teknologi kan og ikke kan.”
Kristoffer Borg Petersen kommer fra en stilling som Head of Business Development & Business Intelligence hos Bonnier Publications og har tidligere været ansat hos Eniro og Microsoft Advertising.
Han tiltræder hos Mediabrands i denne uge.