Miljøstyrelsen kommer i dag ud med en ny kampagne, der skal gøre unge opmærksomme på, hvor mange kemikalier, der er i tøj. Bag kampagnen står Mediacoms reklamebureau, Mediacom Beyond Advertising (MBA), der i sommers vandt opgaven efter en åben pitch, hvor 17 bureauer deltog.
Løsningen er simpel – i hvert fald på skrift. De 16-22-årige, som målgruppen helt præcist lyder, skal bære budskabet udenpå tøjet.
I praksis er det lidt en anden sag. fortæller kreative direktør i MBA, Peter Michael Willer, i en pressemeddelelse. Den konkrete løsning er, at Miljøstyrelsen lancerer en tøjkollektion bestående af 190 hvide genbrugs-tshirts, der hver især har et unikt print på ryggen lavet af designerne/illustratorerne Klara Graah og Anna Degnbol.
De 190 illustrationer danner tilsammen en fortælling, der udfoldes i sin helhed under budskabet ‘Kemikalier bør ikke være på mode’ – hvilket også er selve oplysningskampagnens overskrift.
”Vi synes, det var interessant at kollektionen både fungerer på den aktiverende og PR-drevne måde, og så samtidig medvirker til det filmmateriale, som T-shirtene også skaber. Med andre ord en oplysningskampagnefilm forklædt som streetwear,” siger Peter Michael Willer, og fortsætter:
”Det er også vigtigt at fortælle, at vi ikke bare lavede det hele i post-produktionen og fakede det, men snarere gjorde det på en rigtig og ægte måde, hvor vi på mere gammeldags håndholdt manér – og utvivlsomt meget mere besværligt – silketrykkede hver enkelt frame på en T-shirt, og senere fotograferede dem i rækkefølge som stop-motion.”
Tanken er, at de 190 tshirts fra kollektionen skal bæres af de unge selv. De kan derfor vindes i en såkaldt raffle – en lodtrækning – der bliver promoveret af influencerne Signe Kragh, Julie Hermann og Mathias Ong, som samtidig sætter deres egne ord på problematikken og fortæller om de ting, man skal være opmærksom på for at undgå skadelige kemikalier i tøj.
Håbet er, at kampagnen skal skal klæde de unge på til at kunne navigere rundt i, hvordan de kan både mindske klima- og miljøaftrykket gennem deres tøjvalg og samtidig mindske kemikaliernes skadelige effekt på egen krop.
Kampagnen har start i denne uge og afvikles på Instagram, YouTube, WebTV og på digitale skærme i 33 storcentre landet over.
På websitet www.kemiogmode.dk kan man deltage i konkurrencen og læse mere om hele emnet.
Se kampagnefilmen her, hvor de 190 tshirts tilsammen fortæller kampagnens budskab.
Se også en timelapse af kampagnefilmens tilblivelse her
Kreditliste:
Creative strategy director: Jesper Lysholdt
Account & influencer Lead: Alberte Lynggard
Projektleder: Emilie Elmeskov
Junior projektleder: Celine Waern
Content strategist: Line Sidelmann
Creative director: Peter Michael Willer
Senior graphic designer: Toke Krebs
Illustration: Klara Graah, Anna Degnbol
Animation: Chris Bjerremose
Speak: Sulka
DOP: Mathias Starklint
Lys: Jonas Møller
Produktionsassistent: Helena Munch + Daniel Carl Hennings
Foto: Sonja Lovdal
PR: Mindshare