Playstation har valgt Mediacom til at udbygge sin digitale tilstedeværelse overfor PS4-brugerne i Norden.
“Sammen med Mediacom skal vi intensivere udviklingen og brugen af alle vores data til at forbedre den digitale forbrugerrejse. Norden er blandt dem, der i PlayStation-regi er længst fremme, og de digitale muligheder skal udnyttes til fulde,” siger Peter Litrup, director of marketing for PlayStation i Norden.
Bureauvalget kommer på baggrund af at Playstation har ansat flere digitale kompetencer det seneste års tid efter, at man har været mere analogt tænkende og traditionelt eksekverende PlayStation.
“Målet er at løfte vores omnichannel tilstedeværelse. Vi har staffed up internt på de digitale kompetencer, og Mediacom skal bistå os i vores transformation mod en digital servicevirksomhed på forbrugerens præmisser. Den øgede relevans skal også styrke det kommercielle element,” siger Peter Litrup.
Opgaven omfatter al markedsføring for PlayStation i Norden, og det skal køres ud fra et hub-setup i Danmark.
Hos Mediacom siger CEO Morten Kristensen.
“Playstation er på alle måder en ekstremt spændende virksomhed. Et globalt brand med stærke produkter, men samtidigt også en global platform til distribution af content og et stærkt community for gaming-interesserede. En sand guldgrube af data, som rummer fantastiske muligheder.”