Mediebudget til 6,5 mia. konsolideres hos to bureauer

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Reckitt Benckiser har afsluttet en global bureaukonkurrence om det samlede budget.

Opdateret: Det blev de franske grupper Publicis og Havas, der kom sejrrigt ud af en konkurrence om Reckitt Benckiser’s samlede mediabudget til en værdi omkring 6,5 mia. kr. (800 mio. Pund).

Det drejer sig om bureauerne ZenithOptimedia og MPG, som i forvejen var på selskabets liste over samarbejdspartnere, og som håndterede en del af budgettet. Blandt taberne finder man bl.a. OMD, der havde det engelske budget til en værdi på over 700 mio. kr.

ZenithOptimedia skal håndtere budgettere for UK og USA samt bl.a. Tyskland, Nordeuropa og Asien, mens MPG får de øvrige markeder.

I Danmark er Zenith-brandet repræsenteret hos Starcom, mens MPG optræder under eget navn. 

Reckitt Benckiser’s mediebudget steg sidste år med 26 pct., mens omsætningen steg med 25 pct. til knap 55 mia. kr.

Kilde: Brandrepublic