8 bureauer delte 12 guld ved Creative Circle Award

Peter Engholm
25@mail.dk

Hertil kom et produktions-selskab og en usædvanlig jobansøgning, der tog de sidste 3 af i alt 15 guld. 30 bureauer delte 60 priser – én mere end sidste år. Se alle guldvinderne og bureaulisterne her.

Opdateret. Deltagerne var generelt høfligt klappende ved Creative Circle Award fredag aften i Glassalen i Tivoli i København – men flere arbejder høstede lige et ekstra bredt og fyldigt bifald, heriblandt den tre-dobbelte guldvinder: Robert/Boisen & Like-minded for Anthon Berg-hyldesten til generøsitet – i form af The Generous Store.

Dermed fortsætter den fornemme award-høst til arbejdet, der allerede sidste sommer høstede anerkendelse ved Cannes Lions.

”Danske bureauer er ved at have lært lektien: At investere i selve case-materialet. Det har nået internationalt niveau, og det tegner godt for branchen. Anton Berg og Only er to eksempler på at det allerede er lykkedes,” siger David Asmussen, bestyrelsesmedlem i Creative Circle.

The Liberation fra Only og UncleGrey vandt også i Cannes – endda en guldløve. Skal man drille bureauet, så kunne det være at undre sig over, at man ikke vandt noget i Reklame-kategorien i Creative Circle Award (CCA). Men heller ikke denne aften gik UncleGrey guldløs hjem: Only vandt den fornemeste hæder i Campaign sites – en guldrandet kategori, i øvrigt, idet LBi og Maersk Group også høstede guld her.

Shortlisten var ved CCA vokset i forhold til sidste år, men juryerne gav kun en enkelt ekstra ’cirkel’ ud i år – der flød dog guld i langt højere grad ved arrangementet, og det kom især de digitale arbejder til gode – her blev 8 af de i alt 15 guld-cirkler uddelt. Og digital-juryen var så begejstrede for dét, de så, at de enten gav guld eller sølv til arbejderne. Ingen bronze i denne kategori.

”Årets arbejder i de digitale kategorier er måske det bedste år i Creative Circles historie. Store idéer, for store kunder med højt håndværksmæssigt niveau. Arbejder, hvor både kunde og bureau udviser stort mod og går nye veje,” siger Ander Wik, bestyrelsesmedlem i Creative Circle.

Udover Robert/Boisen var også Hello Monday dobbelt guldvinder i digital-kategorien. Og Hello Monday var da også en suveræn vinder af titlen Årets Digitale Bureau. Årets Designbureau blev Re-public, mens Halbye Kaag JWT blev kåret som Årets Reklamebureau.

Sidstnævnte kan være misvisende – idet bureauet ikke vandt noget metal i reklame-kategorien, men derimod høstede flot i shortlister og håndværkskategorien. Dog ingen af guld. Men man kan ophøje Halbye Kaag JWT til årets mest moderne bureau: Bureauet virker silo-forladt, idet man vandt ‘cirkler’ i både Digital og Design – samt femdobbelt sølv i Håndværk og femdobbelt-nomineret i Reklame.

Og det er denne bredde, der danner grundlag for kåringen som Årets Reklamebureau – det er nemlig gevinsterne i samtlige tre konkurrencer (reklame, digital, design), der ligger til grund for kåringen.

Helt uden for bureauerne var den dobbelte guld-vinder, den danske AD’er Kristoffer Gandsager, der med sin utraditionelle jobansøgnings-kampagne i Sverige fik givet Creative Circle et godt argument for at have genindført Self Promotional-kategori. Gandsager Guld i både reklame og digital.

En særlig pris kunne gå til aftenens konferencier, Paprika Steen, der gav arrangementet et skud uhøjtidelighed ved storsmilende at kløjs frejdigt i både bureau- og kategorinavne. Tiden, det tog de udråbte vindere at komme op på scenen, udfyldte hun ved at danse. Kønt var det ikke, men befriende selvironisk. Og da kun et fåtal af vinderne, i al fald i første halvdel af showet, følte trang til at nærme sig mikrofonen for at sige takke, måtte Paprika Steen holde tidsplanen ved bl.a. at få publikum til råbe navnet på dét sted, som unge kreative i gamle dage frekventerede … “fo-to-sko-le!”. 

Creative Circle Award 2013 – guldvindere 

Kunde * Kampagne * Bureau * Kategori

  • Toms Gruppen * The Generous Store * Robert/Boisen & Like-minded * Events & Digital Events
  • Toms Gruppen * The Generous Store * Robert/Boisen & Like-minded * Social media campaigns
  • Toms Gruppen * The Generous Store * Robert/Boisen & Like-minded * Special circle, digital
  • MoMa * MoMa – Century of the child * Hello Monday * Informational website
  • Set Snail * Pack a Puzzle * Hello Monday * Service driven apps & utilities
  • Kristoffer Gandsager * Sweden’s Most Gästvänliga Agency * Kristoffer Gandsager * Self promotional, advertising
  • Kristoffer Gandsager * Sweden’s Most Gästvänliga Agency * Kristoffer Gandsager * Self promotional, digital
  • Jonas Liveröd * Permanent Daylight * Re-public * Editorial
  • Jonas Liveröd * Permanent Daylight * Re-public * Special Circle, design
  • Only * Only/The Liberation * Uncle Grey * Campaign sites
  • Maersk Group * We Are Maersk * LBi * Campaign sites
  • Coca-Cola * Coca-Cola Policy – Lussing * Saatchi & Saatchi * Film, singles
  • Normann Copenhagen * Brand & E-commerce Site * Valtech * E-commerce website
  • Carlsbergfondet * Carlsbergfonten * Kontrapunkt * Type design
  • Han Kjøbenhavn * Han Kjøbenhavn AW 2012 * Spoiled Productions * Direction

Samtlige vindere og nominerede kan ses her.

Creative Circle Award 2013 – Årets bureauer og -kunder

  • Årets Designbureau: Re-Public  
  • Årets Digitale bureau: Hello Monday
  • Årets Reklamebureau: Halbye Kaag JWT
  • Årets Design kunde: Jonas Liveröd
  • Årets Digitale kunde: Toms Gruppen – Anthon Berg
  • Årets Reklamekunde: Metro International

 Creative Circle Award 2013 – bureauliste 

Creative Circle giver 1 point for shortlister, 3 point for bronze, 4, for sølv og 5 for guld. I håndværkskategorier, hvor der er en person, der belønnes, gives der kun det halve antal point til bureauerne bag.

De deltagende bureauer er defineret som enten reklame, digital og design, og kåringen af Årets Bureau inden for hver gruppe bygger på gevinsten i alle tre konkurrencer.

Bureauernes Top10
med samlet antal point

På tværs af kategorier

  • 1.   35    Halbye Kaag JWT
  • 2.   34,5 Robert/Boisen & Like-minded
  • 3.   34    Hello Monday
  • 4.   17    UncleGrey
  • 5.   15,5 &Co
  • 6.   15    Kommunikationsbureauet København
  • 6.   15    TBWA
  • 8.   13    Saatchi & Saatchi
  • 8.   13    Kristoffer Gandsager
  • 10.  12,5 Mensch

Reklame

  • 21,5 Robert/Boisen & Like-minded
  • 19    Halbye Kaag JWT       
  • 15,5 &Co
  • 15    Kommunikationsbureauet København
  • 15    TBWA
  • 13    Saatchi & Saatchi
  • 12,5 Mensch
  • 8      McCann Copenhagen
  • 7,5      Spoiled Productions
  • 6      Kristoffer Gandsager
  • 6      UncleGrey
  • 6      Hjaltelin Stahl
  • 5      DDB Copenhagen
  • 5      Ogilvy
  • 4      AarhusKontoret + Elektrisk
  • 3      Brandhouse
  • 2,5   Co+
  • 2,5   Mikkel Møller
  • 2,5   Michael Langhof
  • 2      Bates Y&R
  • 2      BBDO
Hertil kommer 12 bureauer med 1,5 point eller derunder.

Digital

  • 32 Hello Monday
  • 13 Robert/Boisen & Like-minded
  • 11 UncleGrey
  • 7 Kristoffer Gandsager
  • 7 LBi
  • 6 Valtech
  • 6 DDB Copenhagen
  • 6 Halbye Kaag JWT
  • 5 In2media
  • 5 Mindshare
  • 5 1508
  • 5 Frankly Web
  • 3 Mindshare 
  • 2 AarhusKontoret + Elektrisk
Hertil kommer 7 bureauer med 1 point.

Design

  • 12 Re-public
  • 12 Kontrapunkt
  • 10 Halbye Kaag JWT
  • 5 Designbolaget
  • 5 3X
  • 5 CZ00
  • 5 Studio Arhoj
  • 4 Ineo Designlab®
  • 4 Loop Associates
  • 2 Hello Monday
  • 2 Make®

Hertil kommer 9 bureauer med 1 point.