Midttrafiks Bussen blandt årets mest flippede reklamer

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Adweek har lavet en liste over de 30 “freakiest ads” i 2012. En liste, hvor nordeuropa gør sig stærkt bemærket.

Bussen for Midttrafik fra Thomas Falkenberg og M2 har vundet adksillige flotte præmier i reklamekonkurrence, og så kan man spørge, om det er en hæder at komme på listen over årets mest flippede reklamer, som det er sket hos det amerikanske medie, Adweek.

Det blev endda til en Top 10 placering (en niendeplads), men det hjælper helt sikkert at læse ordene i tilknytning til listen.

Adweek noterer, at rigtig mange reklamer er forudsigelige, og at listen rummer film, der trods alt forsøger at overraske seerne. De er ikke nødvendigvis dårlige – nogle af dem er endda tæt på grænsen til det geniale. Det gælder f.eks. den australske 30 dumme måder at dø på – og så Bussen.

Årets mest flippede reklame findes også i Nordeuropa. Det blev nemlig den lithauiske film “It’s earth juice” for Vytautas Mineral Water.

Den er lavet som en spekulativ reklame uden bestilling fra kunden – men kunden elskede den og hyrede instruktøren til at lave flere.

Nr 2 på listen blev den finske film “Monsters” for Fragile childhood.

 Se hele listen her