Mindeord om Niels R. Brinkmann

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Niels R. Brinkmann, der var uddannet journalist, havde gennem tiden forskellige kommunikationsbureauer. Vi har modtaget mindeord fra Bo Falsig og fra Jan Køhler.

Fra Bo Falsig:

For 20 år siden mødte jeg første gang Niels Brinkmann. Hos PR-bureauet Brinkmann & Partners i Fredericiagade i København, som han havde sammen med Peter Albæk og Charlotte Schwarz-Rosman. Planen var, at jeg sammen med bl.a. Thomas Hartvig og Michael Bucka skulle skrive speciale for Niels og en af bureauets kunder. 

Det blev ikke til noget, men i stedet startede Thomas, Michael og jeg Kompas Kommunikation – halvt ejet af Brinkmann & Partners. Under bl.a. Niels’ vinger. Han var skarp og ligepå. Lærte gavmildt fra sig og viste os tillid. Lyttende og interesseret. PR-fagets bedste. En bedre læremester og mentor fandtes ikke. 

Efter nogle år købte Thomas og jeg først Brinkmann & Partners og senere Michael ud. Men Niels hjalp os i gang. 

Kære Niels. Uden dig havde Kompas måske aldrig været her. Vi er her stadig. Det er du desværre ikke. Og jeg fik aldrig rigtig sagt tak til dig. Jeg håber, at du læser med et sted fra, så du alligevel får dette spæde forsøg på et forsinket og oprigtigt følt tak. Hvil i fred ❤️

Fra Jan Køhler:

Nogen er store, nogen er større. Niels var en af de største. Når han trådte ind i et lokale, var ingen i tvivl. Hans øjne og smil lyste op. Hans skygge fyldte. For at få hans fulde opmkrsomhed, skulle man kravle op på ham. Han kikkede sjældent ned. Han så op, visionær som han var. Var du der, i lyset, fik du den fulde opmærksomhed. Så næsten forgudede han dig. Mange prøvede at kravle op i lyset, men han var kontant og verfede dem ned, han ikke synes, var loyale, havde de rette værdier, var dygtige, kloge, arbejdskomme og lyttende. Ikke så meget pis.

Jeg snød ham engang og listede mig derop i lyset, uden han opdagedde mig. Jeg fik sammen med den gruppe af andre uden omsvøb hans fulde kærlighed og opmærksomhed. Den var for mig kontstant, til han i siste uge gik bort. Den var noget helt særligt. Du var på samme tid varmt, varmt omfavnet og så hele tiden til eksamen. Niels ville ikke nøjes. Han gad ikke gøre det samme på samme måde. Han ville hver gang bringe det hele til nye niveaer. En sand visionær og som sådan begår man naturligvis fejl. Dem var han ligeglad med, men tog som ingen anden erfaringen ind i sin næste visionære idé. Og dem var der ikke grænser for. Han ville ændre nationer, samfund, virksomheder og mennesker til det bedre. Det har han gjort for sig selv og nogle af de største ledere. Han var i konkret berøring med de væsentligste moments, vores veden har været igennem de sidste 40-50 år. Ofte som strategisk dirigent for de støre virksomheder, men også politikere indenfor og udenfor Danmark.

Niels har været min største visionære og faglige inspiration. Han var så skarp i tanke, ord og skrift. Vi har lavet mange projekter sammen, og når vi lavede oplæg, blev jeg høj af den dynamik, vi havde. Af den evne han havde til lynhurtigt at formulere vores vildeste tanker. Ofte ved energisk at opfnde nye ord og begreber. Jeg er visuel, så ofte smed jeg en model ind i ligningen. Han kunne i alder være min far, men det talte vi aldrig om. han var min mentor, men jeg oplevede aldrig noget belærende bedrevidende For hos Niels var tidligere viden bare en platform for at udvikle noget nyt og bedre. Han var en omvandrende Google. han vidste meget mere end mig, men det var ligemeget, for den viden var blot et fælles udgangspunkt for de ting, vi skulle opfinde sammen. Her lærte han mig jeg udviklede den evne, jeg efterfølgende har trukket allermest på. Nemlig abstrakt deduktion. Tak for det hele, Niels. Tak for vores venskab. Tak for din kærlighed. Må du forblive nysgerrig, modig og utålmodig og lave en masse ballade, der hvor du ender.

Æret være hans minde.