Mogens Jønck forlader DSB

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

DSBs nye adm. dir. har ændret i den øverste ledelse. Det betyder farvel til to direktører.

Det er ikke mere end en måned siden, at Jesper T. Lok satte sig i stolen som ny adm. dir. for DSB, og nu skifter han så ud i toppen af ledelseslaget.

Det betyder, at den kommercielle direktør Mogens Jønck fratræder. Ny kommerciel direktør bliver Gert Frost, der hidtil har været chef for DSB S-tog.

Samtidig fratræder direktør for HR og organisation og medlem af koncernledelsen Lone Lindsby. Her skal DSB på jagt efter en afløser, og ligeledes skal man have fundet en ny S-togs chef.

Udnævnelsen af en ny kommerciel direktør har ingen konsekvenser for marketing-afdelingen.

Mogens Jønck har været hos DSB i fem år. Han har en lang karriere hos Carlsberg bag sig. Senest var han chef for Carlsberg i Malaysia. Herudover har han også været adm. dir. for Kilroy