MSLGroup udvider ledelsesgruppen

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Bureauet vil med ansættelsen udvide sin produktportefølje til at omfatte kompetencer inden for online og sociale medier.

MSLGroup, der har ca. 20 medarbejdere, udvider nu ledelsesgruppen fra fire til fem.

Ole Nørgaard, der kommer fra Klausen + Partners, tiltræder som digital manager og teamleder for MSLGroups markedskommunikation.

Ansættelsen sker som et led i at udbygge bureauets kompetencer, fortæller adm.dir. Søren Berg:

”MSLGroup har foretaget en række ændringer for at møde markedets nye krav og behov. Oles ansættelse er en del af denne tilpasning. Oles baggrund og kompetencer er ikke normen inden for PR i dag, men vi er sikre på, at den bliver det i nær fremtid. Den store konvergens vi ser på tværs af brancher, vil vi gerne være på forkant af og ansættelsen af Ole er første skridt på vejen.”

40-årige Ole Nørgaard har erfaring inden for for branded content, social media-rådgivning samt digital produktion, bl.a. fra en stilling som digital director i Klausen + Partners samt som account director fra Kunde &Co.

De øvrige personer i ledelsen er Søren Berg, Bo Bredsgaard-Lund, Marie Honoré og Nikolaj Bøgh.