STX 326, hedder musikvideoen som skal lokke de unge i det almene gymnasium. Tallet hentyder til, at STX giver adgang til 326 videregående uddannelser, og derfor behøver man ikke tage stilling til sin fremtid, hvis man vælger STX.
Kunden er STX Aalborg, som består af Aalborghus Gymnasium, Aalborg Katedralskole, Hasseris Gymnasium, Nørresundby Gymnasium. Bureauet bag er Aalborg-bureauet Det nye sort, som har stået for koncept, online kampagne, budskaber, design m.m. Musikvideoen er produceret af Nowonder.
Baggrunden for kampagnen er, at STX i de unges øjne har et lidt støvet, kedeligt image, hvor de forbinder en bestemt type med uddannelsen.
“STX har i mange år været stemplet som “den kedelige dreng i klassen, og det kunne en musikvideo være med til at modbevise; sangtekst, humor og kækheden rammer målgruppen i øjenhøjde og bryder med STX’s ærgerlige ry. Heldigvis arbejder vi for fjerde år i træk med en modig kunde, som tør sige ja til koncepter, der udfordrer og bygger videre på deres image – ellers var ideen aldrig kommet til live,” siger Babken Margaryan, koncept designer hos Det Nye Sort.
Babken Margaryan
Bureauet har i kampagnen arbejdet med at få repræsenteret en række typer i stereotyper, som er genkendelige – måske endda også på tværs af generationer, lyder det fra Babken Margaryan.
Kampagnen, der er lanceret i denne uge, kører i alle Aalborgs biografer og indrykkes ypå sociale medier, primært i Nordjylland.
Credits:
Bureau: Det Nye Sort, Aalborg
Produktionsselskab: Nowonder, København
Kreativ direktør: Nichlas Tougaard
Art Director: Babken Margaryan
Copywriter: Josephine Leismann
Musik: Christian Schødts-Sørensen / Kim Christiansen