Anne Bang Munkholt skal blandt andet arbejde med rådgivning af virksomhedens klienter inden for fødevarer, transport og pension.
Anne har en baggrund som kommunikationsmedarbejder i Københavns Kommune, Undervisningsministeriet og Folketinget, hvor hun har beskæftiget sig med mange typer af kommunikationsopgaver, kampagner og projekter inden for såvel intern som ekstern kommunikation.
Anne er uddannet cand. mag i kommunikation ved Aalborg Universitet.
Henriette Sørensen skal blandt andet arbejde med rådgivning af virksomhedens klienter inden for tele, transport og erhvervsudvikling.
Henriette har tidligere været ansat som kommunikations- og administrationsansvarlig i konsulenthuset DAMVAD A/S, hvor hun har arbejdet med både intern og ekstern kommunikation, herunder webudviklingsprojekter.
Henriette er cand. mag. i sprogpsykologi fra Københavns Universitet med tillægsuddannelse i journalistik og faglig formidling fra Journalisthøjskolen i Århus.