Henrik Kirk Larsen, 49 år, er ansat som projektleder for Magentas Alfresco team.
Han har en baggrund som cand.scient. i Kemi/Datalogi fra Aarhus Universitet og har flere års forsknings- og undervisningserfaring, blandt andet fra Aarhus Katedralskole og Aarhus Laborantskole.
Henrik Kirk Larsen har de sidste mange år arbejdet som projektleder i IT virksomheden CCI Europe og har grundigt indblik i pre-sales, personaleledelse og softwareleverancer med fokus på koordinering og optimering af processer.
Andreas Kring, 38 år, er ansat som udvikler.
Han er cand. scient. i fysik fra Københavns Universitet med pædagogikum i fysik og matematik.
Andreas Kring har videreuddannet sig med datalogikurser fra Aarhus Universitet og har arbejdet med programmering og softwareudvikling via sit speciale, som blev udarbejdet i samarbejde med softwarefirmaet Atomistix A/S.
Andreas Kring kommer fra en stilling som lektor på Silkeborg Gymnasium.
Thomas Kristensen, 35 år, er ansat som softwareudvikler.
Han er uddannet datamatiker fra Erhvervsakademi Sydvest i Sønderborg og har læst Filosofi på Aarhus Universitet.
Thomas Kristensen har tidligere arbejdet som supporter og IT-udvikler på Statsbiblioteket i Aarhus og hos Agramkow i Sønderborg.
Thomas Kristensen har specialiseret sig i at arbejde med open source teknologier og udvikle hjælpeværktøjer.